Udvidet samtale og personlig træning 90 minutter

Vi kan ligeså godt slå to fluer med et smæk. Det kan virke mærkeligt, at sidde i en stol og tale om det man “burde” gøre. Min erfaring er, at manglende fysisk aktivitet er en af de mest hyppige medvirkende årsager til stress, angst og depression. Men det kan være meget svært at komme i gang med at træne, hvis man først er nede i et sort hul. Derfor tilbyder jeg terapeutiske samtaler, der kombineres med fysisk træning for at udnytte den tid vi har sammen så godt som muligt. Jeg har lang erfaring med forskellige træningsformer og vil i samarbejde med dig planlægge et realistisk træningsprogram, som sideløbende med samtaleforløbet kan skabe positiv forandring i dit liv.